saks og snor

Efter lang tids venten kan den nye Shell Express i Spjald, der i marts skiftede Bonus-skiltene ud med den velkendte Shell musling, nu endelig fejre åbningen sammen de mange bilister, der dagligt passerer gennem byen. Fredag den 12. november åbner stationsejer Kian Søgaard Andersen nemlig hanerne til tre timer med uhørt billigt brændstof.

Fra klokken 14.00-17.00 står Kian og et hold tankpassere klar til at forsyne bilisterne med benzin og diesel til bare 7,99 kr. per liter. Og da han forventer et massivt rykind af bilister og kø på vejene rundt om stationen på Hovedgade 5, vil der også være gaveposer med lidt sødt og mini-Ferrarier til de mindste børn på bagsædet.

”Jeg glæder mig til, at vi nu kan holde den udskudte åbningsfest og på den måde markere, at Shell er tilbage i Spjald efter ca. 20 års fravær. Vi har et hold af erfarne tankpassere på plads for at tage godt og trygt imod alle, der har tid og lyst til at deltage i festen. Og det er der normalt mange, der vil, når Shell tankstationerne inviterer til fest med billigt brændstof,” siger Kian Søgaard Andersen.

Det nye Shell Express anlæg på Hovegade 5 i Spjald betjener både personbiler og varevogne, mens en separat tankstander til lastbiler og busser klarer den tunge trafik. Ud over tankstanderne tilbyder tankstationen også Shell Bilvask med mulighed for vaskeabonnement. Hertil kommer Spjald Motor, som er det værksted Kian Søgaard Andersen driver i forbindelse med tankstationen.

Ifølge Kian har skiftet til Shell allerede givet væsentligt flere lastbiler og tung trafik på tankstationen, da chaufførerne nu kan benytte deres Shell Card Erhverv til at betale med. Samtidig har langt flere turister i løbet af sommeren fundet vej til stationen, da de har kunnet se Shell logoet i bilens GPS-system.

”Overgangen til Shell netværket har været rigtig positiv. Det er helt tydeligt, at DCC Energi, som driver Shell tankstationerne i Danmark, vil de lokale tankstationer. Men også kunderne har været glade for skiftet. Ikke mindst muligheden for nu at tanke Shell V-Power her i byen. Det har mange af vores lokale med specialbiler faktisk direkte efterlyst, fordi deres biler simpelthen kører bedre på Shells topbrændstof,” siger han.

Åbningsfesten hos Shell i Spjald fredag den 12. november varer tre timer fra kl. 14.00-17.00. Af sikkerhedsmæssige grunde sælges brændstoffet alene til bilens tank. Påfyldning af dunke, mobile tanke og andre beholdere vil ikke være muligt.

For yderligere information, kontakt venligst

Ejer af Shell Express i Spjald, Kian Søgaard Andersen, 96944100, spjaldmotor@live.dk