Shell station I Danmark

DCC Energi, som står bag netværket af Shell stationer i Danmark, fortsætter i 2019 udbygningen af stationsnettet. Allerede i januar åbner fire nye stationer, når tidligere stationsejere fra Statoil træder ind i kredsen af Shell stationer.

I Jylland åbner to nye bemandede Shell stationer i hhv. Tørring, og Ryomgaard, mens der i Nørre Nebel åbner et ubemandet Shell Express anlæg. Og på Sjælland får Sorø også et nyt, ubemandet Shell Express anlæg. Alle fire stationer vil tilbyde hele palletten af Shell brændstof.

Med tilgangen af de nye stationer tæller Shell netværket nu 229 bemandede og ubemandede stationer i Danmark. Siden oktober 2016, hvor DCC Energi overtog netværket, er der åbnet 27 nye stationer. Og ifølge Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, byder det kommende år på en stribe nye stationer rundt om i landet.

”Vi har meldt klart ud, at vi arbejder for at øge udbredelsen af Shells brændstoffer i Danmark. Nu skyder vi 2019 stærkt i gang sammen med fire nye stationsejere. Planen er, at vi skal vokse yderligere i løbet af året. Helt konkret har vi både nybyggede stationer på vej, og så fortsætter vi vores gode dialog med selvstændige stationsejere, som er interesserede i det, vi tilbyder i Shell netværket,” siger han og tilføjer:

”Faktum er, at vi rigtig gerne vil de selvstændige stationsejere. Og min klare fornemmelse er, at vi giver nogle gode rammer op for, at de kan drive en sund, lokal forretning med den frihed, der også skal til”.

DCC Energi overtog i efteråret 2016 store dele af Shells danske forretning. Herunder hovedparten af det danske netværk af tankstationer samt salget af brændstof til erhverv, havne, landbrug og de danske lufthavne.

For yderligere information, kontakt venligst

Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, T: 2220 0467, M: sma@dccenergi.dk

Om DCC Energi og netværket af Shell stationer

DCC Energi er en hastigt voksende energikoncern, som forsyner Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter. Selskabet er den største forhandler af kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell tankstationer i Danmark. DCC Energi omsætter årligt for ca. 7 mia. kr. og har ca. 125 ansatte. Se mere på www.dccenergi.dk.