Nu kan bilister igen tanke eller vaske sig til entrebilletter til LEGOLAND på Shells servicestationer. Fra den 29. februar til 28. marts udløser alle køb af Shell-brændstof eller -bilvask nemlig automatisk en børnebillet til LEGOLAND. Men ikke nok med det. For alle, der f.eks. tanker Shell FuelSave eller skyller vinterslud af den firhjulede i vaskehallen, kan også vinde voksenbilletter til forlystelsesparken i Billund. 

”Man skal jo altid være forsigtig med at forsøge at gentage en succes. Men vi vover pelsen, og inviterer igen i år bilisterne en tur i LEGOLAND. Når vi ser på den opbakning, vi får på denne type kampagne, så står det soleklart, at det ikke er tilfældigt, at LEGOLAND hvert år tiltrækker et stort antal danske og internationale børnefamilier, siger Per Ollikainen, produktchef hos Shell. 

Shells nye kampagne kører på alle bemandede Shell-stationer og på alle Shell 7-Eleven. Ud over de gratis børnebilletter trækker hver station lokalt efter kampagnen lod 2x2 voksenbilletter til forlystelsesparken. I alt trækker Shells servicestationer lod om ca. 900 voksenbilletter. Vinderne udtrækkes senest den 4. april og alle vindere får telefonisk besked.

”Samarbejdet med LEGOLAND slår to fluer med et smæk: Vi glæder børnefamilierne, mens bilen nyder godt af Shells kvalitetsbrændstof og topmoderne vaskeprogram”, siger Per Ollikainen.

Kampagnen er udviklet i tæt samarbejde med LEGOLAND. Der er tale om en klassisk konkurrence med de gode, gammeldags håndskrevne konkurrencekuponer, som vinderne af voksenbilletter til LEGOLAND udtrækkes fra. Hver voksenbillet repræsenterer en værdi af 349 kr. Dertil kommer forventet udlevering af tusindvis af børnebilletter til LEGOLAND. 

Som noget nyt er alle børnebilletter forsynet med en stregkode. Så kan familier, der køber supplerende billetter til LEGOLAND på nettet, springe køen ved indgangen over, når de gæster forlystelsesparken.

Yderligere information

Kontakt venligst, Per Ollikainen,

T: 22 20 53 07,

M: per.ollikainen@shell.com

OM SHELL

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer. Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 299 Shell servicestationer i Danmark. Heraf 62 Shell/7-Eleven, 105 selskabsejede, 77 ubemandede Shell Express stationer og 55 forhandlerejede stationer under navne som Shell eller Select. Dertil kommer 15 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 87.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.