Salget er et led i den strategi, som Shell har anlagt de seneste år, hvor der blandt andet bliver markant færre raffinaderier i porteføljen.

Der har vist sig at være en stærk interesse fra potentielle købere, og handlen forventes at ske i form af et salg af alle aktierne i A/S Dansk Shell til en potentiel ny ejer.

Medarbejderne i A/S Dansk Shell er blevet orienteret om salgsplanerne i dag, og de vil løbende blive informeret under salgsprocessen.

A/S Dansk Shell beskæftiger ca. 230 medarbejdere fortrinsvis på raffinaderiet i Fredericia. Raffinaderiet producerer omkring 35 % af forbruget af brændstofprodukter i Danmark.

Pressekontakt:

Torben Øllegaard Sørensen, Pressechef, tlf. +45 40 77 92 57, t.soerensen@shell.com