fuel prices displayed at a Shell station

I løbet af efteråret føjer DCC Energi, som driver Shell-stationerne i Danmark, 15 nye tankstationer til netværket. Det sker som følger af en ny aftale med en række selvstændige forhandlere, som nu træder ind i kredsen af Shell-forhandlere. Dermed vokser antallet af Shell stationer i Danmark med ét slag fra 209 til 224.

Med den nye forhandleraftale har DCC Energi på mindre end et år lagt 19 nye tankstationer til sit stationsnet. Men ambitionerne om at styrke netværket og udvide tilstedeværelsen af Shells brændstoffer i Danmark er fortsat intakt, bekræfter Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi.

”Vi har meldt klart ud om, at vi gerne vil vokse vores stationsnetværk. Det er i det lys, at aftalen med de nye forhandlere skal ses. Vi kigger forsat interesseret på de muligheder, der er for at udbygge vores detailforretning – gerne med nye forhandlere - men også ad andre veje. Faktum er, at vi vil de selvstændige forhandlere, og at vi kan give dem nogle gode rammer for at drive en sund forretning under Shell netværket”, siger han.

De 15 tankstationer bliver i løbet af oktober og november 2017 omdannet til Shell stationer.

Energiforretning i vækst

DCC Energi er dansk datterselskab af irske DCC plc., der er noteret på børsen i London og omsætter for over 100 mia. kr. årligt. Netop detailmarkedet for brændstofsalg har de seneste år haft stigende betydning for de irske ejere. Foruden opkøbet af store dele af Shell-netværket i Danmark har DCC plc. siden 2015 købt 300 Esso-stationer i Frankrig og et større stationsnetværk i Sverige og Norge.

Christian Heise, adm. direktør i DCC Energi forventer da også, at fremtiden byder på flere gode opkøbsmuligheder herhjemme - også på detailmarkedet.

”Vi går optimistisk til det danske energimarked og ser den igangværende konsolidering, som en god mulighed for at øge vores markedsandele. Vi omsætter allerede for et pænt stykke over fem mia. kr., og den omsætning skulle gerne stige betydeligt de kommende år. Som energikøbmænd er vi altid interesseret i de muligheder, der byder sig i markedet. Det gælder uanset, om det er selvstændige forhandlere, som vil prøve noget nyt eller et selskab, der kommer til salg”, siger han.

For mere information, kontakt venligst

Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi T: 2220 0467, M: sma@dccenergi.dk

Christian Heise, adm. dir. i DCC Energi, T: 2220 5135, M: christian.heise@dccenergi.dk

Om DCC Energi og netværket af Shell stationer

DCC Energi er en hastigt voksende energikoncern i Danmark. Selskabet er den største forhandler af kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell-stationer herhjemme. DCC Energi forsyner Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter. DCC Energi omsætter årligt for ca. 5,6 mia. kr. og har 125 ansatte. Se mere på www.dccenergi.dk.