Det tekniske partnerskab mellem Ferrari og Shell trækker spor tilbage til 1930’erne. Dengang Enzo Ferrari begyndte som racerkører hos Alfa Romeo. Men særligt fra slutningen af 40’erne, hvor den stejlende hingst vandt respekt på racerbanerne, tog det tekniske samarbejde fart.

I 1950 deltog Scuderia Ferrari i den første sæson af det nystartede Formel 1 VM - med Shell som partner på brændstof og smøreolie. Allerede året efter, i 1951, fik Ferrari den første F1-sejr på Silverstone. På en benzin, som var særligt sammensat af Shell. Sejren blev efterfulgt af Ferraris første F1-verdensmesterskab i 1952.

Frem til i dag har det tekniske samarbejde handlet om at optimere smøremidler og brændstof til det ekstreme. Utallige F1-verdensmesterskaber og legendariske sejre til kørere som Michael Schumacher og Kimi Räikkönen er kørt hjem på Shell V-Power racing fuel. En særlig Ferrari-udgave af Shell V-Power, som indeholder mere end 200 forskellige komponenter.

For almindelige bilister har det tekniske partnerskab fungeret som rugekasse for nye typer brændstof, nye komponenter til brændstoffet og for udvikling af nye typer smøreolie. Det er den Shell V-Power diesel og benzin, du i dag tanker hos Shell, eksempler på.

Og selv om der er visse forskelle på en F1 racer og en normal personbil, deler almindelig Shell V-Power benzin hele 99 pct. af sine komponenter med det brændstof, Ferraris F1-biler kører på. Så der går en rød tråd fra samarbejdet i Formel 1 til din mulighed for at forkæle bilen med topbrændstof på din lokale Shell station. Her kan du se mere om det tekniske samarbejde.

mere omkring Artikler

Genvej til mere motorkraft

Shell V-Power indeholder stærke, rensende additiver. De beskytter vitale dele af brændstofsystemet mod belægninger ved at danne en beskyttende film på metaloverflader og fjerne snavs.