Alle motorer forbruger olie – også de nyeste. Selvom du overholder alle serviceeftersyn, bør du tjekke olien jævnligt. Hvis du har mange koldstarter, bør du holde et ekstra vågent øje med olien. Det samme gælder for mange nyere benzinbiler med økonomiske turbomotorer, her er motorolien på overarbejde, fordi der er stor belastning og høj temperatur i motoren, samtidig med at motorolietanken i en mindre motor også mindre. Hvis der er for lidt olie på, bliver motoren ikke smurt, som den skal. Der skal fyldes olie på, hvis oliestanden er midt mellem de to mærker på oliepinden eller derunder.

FDMs råd er at tjekke motorolien for hver 1.000 km. En anden anbefaling er hver 2-3. tankning - og altid før længere bilture.

En velsmurt bil kører bedre, holder længere og bruger mindre brændstof. Alle motorproducenter anbefaler en speciel type olie til netop deres motor - de såkaldte specifikationer står i instruktionsbogen, fx ACEA A3/B3. Alle olier har en eller flere specifikationer, som er trykt på dunken. En olie passer til netop din bil, når den har en eller flere af de specifikationer, der står i instruktionsbogen.

Top op guide i butikken

I butikken på stationen finder du vores ’Top Up Guide’ ved oliehylden. Her kan du hurtigt se, hvilken Shell Helix motorolie, der passer til at toppe op med på din bil, når oliestanden er tæt på minimum.

Online olieguide

Du kan også vælge at åbne olieguiden Shell LubeMatch på din smartphone, tablet eller PC, så finder du hurtigt den rigtige olie til din bil ved blot at indtaste bilens nummerplade.

Se også vores lille guide til, hvordan du tjekker olien.

Olieguide