Ekko fra fortiden
Jeg kører gennem de tomme gader mod vest til Charlottenburg-distriktet. Det føles velhavende med store åbne gader og store huse i kanten. Men intet kan forberede en på det stærke indtryk af Olympiastadion. Det åbnede til OL i 1936 og er et af de få tilbageværende eksempler på arkitektur fra den fascistiske periode med et par søjler ved indgangen, som tårner sig op over de besøgende, og oplyste olympiske ringe mellem søjlerne. Ensomme kondiløbere jogger forbi og vinder nok ikke en guldmedalje. Jeg kører tilbage gennem Charlottenburg på vej mod Tiergarten.
Byens centrale park var tidligere jagtområde for de prøjsiske herskere, og den østlige kant fungerede som grænse for Berlinmuren. I dag forener den øst og vest, og hovedvejen (Strasse des 17. juni, som er opkaldt efter juniopstanden i 1953) er snorlige og meget bred.
I den østlige ende kommer jeg til Reichstag, som næsten gik tabt under krigen og først kom rigtigt på fode igen i 1999, da den blev ombygget af sir Norman Foster. Kronen på værket er glaskuplen med spiralfortovet. Når lyset svinder i tusmørket, oplyses den indvendigt, og du kan se de besøgende bevæge sig rundt som myrer i en tue.