Shell FuelSave Blyfri 95 logo

Mere bioethanol i benzinen er en af de måder den nuværende bilpark kan blive grønnere. Og 95 oktan benzin kommer således til at indeholde 10 % bioethanol i stedet for 5 %, samtidig ændres mærkningen fra E5 til E10.

For de allerfleste bilister har skiftet til E10 ingen betydning, da alle benzinbiler efter 2010 kan køre på E10, men det skønnes, at omkring 5 % af de danske biler ikke umiddelbart kan køre på E10. Det drejer sig typisk om ældre biler. På www.e10benzin.dk findes en detaljeret oversigt over hvilke biler, der kan køre på E10.

På langt de fleste Shell stationer kan der fortsat tankes E5 benzin, da Shell V-Power 100 oktan bevarer det nuværende 5 % indhold af bioethanol. 

På www.e10benzin.dk findes yderligere informationer om skiftet fra blyfri 95 oktan E5 til blyfri 95 oktan E10.