Shell card på bil

Landets 166 bemandede Shell og Shell 7-Eleven stationer skyder 2018 i gang med et stærkt og kontant tilbud til enhver prisbevidst bilist: Bestil et Shell Card i løbet af januar eller februar og få en gratis bilvask og 100 kr. i velkomstrabat med oveni.

Med nytårstilbuddet gør Shell netværket og de lokale forhandlere en ekstra indsats for at få endnu flere bilister med i en af Danmarks allerbedste ”kortklubber”.

”Shell Card er et af de bedste tilbud, når vi taler brændstofkort. Kortet giver en fast besparelse på 15 øre per liter, hver gang du tanker benzin eller diesel på de bemandede Shell stationer. Rabatten bliver altid afregnet ud fra pumpeprisen på netop den station, du tanker på. Det sikrer, at kortkunder får gevinsten med, hvis de kører ind i en lokal priskrig på brændstof”, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som står bag Shell netværket i Danmark.

Et Shell Card kan bestilles på alle bemandede Shell stationer eller online. Ved bestilling på tankstationen udleveres den gratis bilvask med det samme. Ved ansøgning online sendes en kvittering på e-mail, som så fremvises i print eller på mobilen før udlevering af bilvask. Bilvasken har en værdi af op til 119 kr. Velkomstrabatten på 100 kr. bliver modregnet købet, første gang det nye Shell Card bliver benyttet.

Over 100.000 bilister i Danmark har i dag et Shell brændstofkort i pungen. Ud fast rabat på alt Shell brændstof kan et Shell Card bruges til betaling på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Kortet giver 30 dages rentefri kredit og et nemt overblik over forbrug via den personlige onlineprofil, der medfølger.

For yderligere information, kontakt venligst

Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi T: 2220 0467, M: sma@dccenergi.dk