Der er gået næsten 25 år efter kommunismens fald, og Warszawas centrum summer af liv. Med barer. Med restauranter. Med mennesker. Det virker rigtigt at udforske byens gader sammen med Warszawas indbyggere, når de dykker ned i fortiden og fejrer den kulturelle identitet i en by, som er i gang med en hurtig personlighedsændring.

Jeg kører igennem hjertet af Warszawa, jeg styrer og er ekstra agtpågivende. Ikke på grund af den begsorte nat eller de mange museumsgæster, men på grund af det, jeg deler vejen med. I aften danner midlertidigt genoplivede gamle sporvogne og busser og masser af historiske biler et charmerende bagtæppe.

folk, der sidder på restaurant

Polsk stolthed

Det er over 20 år siden, jeg var student her i denne tidligere søvnige kommunistiske by. Det er utroligt, som Warszawa har forandret sig siden. I dag er Polens hovedstad en levende og livlig by hele døgnet rundt. Jeg havde aldrig troet, at det ville være sådan.

I aften finder jeg ud af, at denne tidligere provinsielle by på grænsen til østblokken, er begyndt at blomstre og trives. Hvor kan man ellers finde sådan en blanding af stilarter, så eklektisk arkitektur, som i centrum af Warszawa? Socialrealisme er blandet med art nouveau og rigtige barokperler. Paladset for kultur og videnskab, som nogle lokale mener ikke er noget særligt, eller decideret ikke kan lide det, er et enestående eksempel på stalinistisk arkitektur, som er sjælden uden for det tidligere Sovjetunionen.

Vi glider af sted ned ad den kongelige rute og smutter ned i Powiśle-distriktet, hvor lyden af jazz, rock eller blues strømmer ud fra barernes åbne døre og lokker forbipasserende indenfor. Men det er kun, når jeg kører igennem den gamle by (Stare Miastro) og den nye by (Nowe Miasto), at det går op for mig, at New York ikke er den eneste by, der aldrig sover. Den eneste forskel er, at i New York er arkitekturen ikke i nærheden af at være så selvmodsigende som i Warszawa.

Bil på gaden ved midnat

Se Warszawa i et nyt lys

Det er mærkeligt at tænke på, men gadebelysningen er ret ny i en by, hvor man engang skulle gå med lommelygte om natten – selv ikke-rygere havde tændstikker i lommen, så de kunne finde busstoppestedet i mørket. I dag er Warszawa veloplyst og imødekommende om natten. Det varme lys fra gadelamperne oplyser hver en krog.

Selvom der er stadig nogle få andre bilister på vejen – der bliver kun helt stille mellem fire og fem om morgenen – dirigerer jeg bilen over hver eneste bro for at se på disse fantastiske bygningsværker. Det er lige netop lyst nok til at beundre udsigten, og byens blinkende lys blinker på floden som stjerne på himlen.

Især to pylonbroer er charmerende: Świętokrzyski og Siekierkowski, selvom folk med kunstneriske tendenser nok vil kunne lide Poniatowskiego-broen. De sælsomme stålstrukturer under vejbanen, som er ret sjældne, gør et utroligt indtryk.

Da jeg er færdig med denne hemmelige rute i Warszawa, er solen begyndt at varme gaderne og minder mig om, at jeg mangler en nats søvn. Jeg har det dog fint. Da jeg begiver mig hjemad, føler jeg mig oplivet ved tanken om, at denne by, som engang var ukendt for turister, nu har noget at byde på for alle. Prøv det selv engang. Du vil ikke blive skuffet.

Mere i Bilister

San Francisco

Vi sendte motorjournalisten Pat Devereux på en tur rundt i San Francisco, byen som blev udødeliggjort i filmen Bullitt fra 1968 med king of cool, Steve McQueen, i hovedrollen.

Tokyo

Det er noget helt særligt at køre i hovedstaden i verdens teknologisk mest avancerede land. Motorjournalisten Nik Berg guider os igennem Tokyo på byens mest berømte vej.