Japans hovedstad er en helt unik by. En by med HD, 3D, augmented reality og robotter. Det er kort sagt verdens teknologihovedstad.

Tokyo set fra oven

Selv om natten er der trafikpropper i Tokyo. Det er en by, som er fuld af energi i døgndrift. Men der er en måde at slippe for trafikken og stadig se lysene på: Shuto-expressway. Det er et netværk af veje i luften, ikke én vej, og sjældent mere end to baner bred. Det er på disse veje, jeg bruger kontrolleret acceleration, opbremsning og styring for at takle de stramme kurver, stigninger og fald på Tokyos hovedfærdselsåre.

Det er en betalingsvej, og når mørket falder på, og pendlertrafikken er væk, er den stort set forladt. Taxichaufførerne og de lokale vil helst ikke betale gebyret på 900 yen for at køre på den. Men det vil jeg gerne.

Ikke noget, der distraherer

Jeg tager tilkørslen i Shibuya – jeg tror i hvert fald, at det er Shibuya, for bilens gps er ikke på et sprog, jeg kan forstå. Til venstre ligger modedistriktet Harajuku, hvis gader er fyldt med unge kvinder, som klæder sig i fantastisk og nærmest bizart tøj.

I aften kører jeg forbi dem kun koncentreret om denne utrolige vej.

Paris har sin Périphérique og Los Angeles sine fantastiske freeways, men Shuto er en del af Tokyo på en måde, som ingen anden byvej er. Den blev oprindeligt bygget til OL i 1964 og følger en serie tildækkede floder, som væver sig rundt i byen. Der er en central ring, som enten er hævet over eller begravet under gaderne, og en række færdselsårer, der støder til den.

Der, hvor de mødes, danner store nudler af veje komplekse, snørklede udfletninger i luften. Disse steder er ikke kun en seriøs navigationstest, men også noget af en prøve for bremser, affjedring og styring.

Kurverne på Shuto er kompromisløse og overrasker mig hele tiden. Der viser sig pludselig skarpe sving, som kræver skarpe køreinstinkter.

Tokyos teknologiske legeplads

Med Roppongi tæt på fortsætter jeg mod lysene i Ginza. Under mig ligger forskellige butikker og udstillingslokaler fyldt med alt fra de nyeste superbiler til banebrydende elektriske apparater. Gaderne i Ginza er fyldt med mere end 1.000 RFID-chips (radio frequency identification), som gør dem til en legeplads for augmented reality. Hvis Tokyo er verdens teknologihovedstad, er Ginza teknologihovedstaden i Tokyo.

Jeg passerer kejserpaladsets mørklagte haver, før jeg dykker ned under jorden forbi Tokyos hovedbanegård. Den underjordiske beliggenhed er det perfekte rum til at fremvise enhver motorlyd. Jeg accepterer udfordringen og ruller vinduerne ned for at kunne høre det brølende ekko af bilmotoren.

Sådan overlever man Shuto

Nu er jeg nødt til at foretage en U-vending og køre sydpå for at opleve den berygtede Bayshore-rute på Shuto. Det er stadig rimeligt stille, da jeg krydser Regnbuebroen - som har fået sit navn efter de flerfarvede solenergilamper - der går over Tokyo-bugten. Jeg stopper halvvejs ved Shibaura-servicestationen.

Selvom det er sent, summer parkeringspladsen til lyden af forbrændingsmotorer. Skylines og NSX'er strømmer ind og ud, og folk klatrer ud af kabinerne for at beundre deres maskiner. Så dukker en patruljevogn op, og de to færdselsbetjente i bilen har styrthjelm på – det har jeg aldrig set før, men det er nok klogt, når Shuto nu er, som den er.

Indtil nu har jeg klaret alt, hvad Shuto har kastet i hovedet på mig, og min seng venter. Hvis bare jeg kan få gps'en til at vise vej tilbage til hotellet. Teknologi, altså!

Mere i Privatbilister

San Francisco

Vi sendte motorjournalisten Pat Devereux på en tur rundt i San Francisco, byen som blev udødeliggjort i filmen Bullitt fra 1968 med king of cool, Steve McQueen, i hovedrollen.

Warszawa

Polen er med en blomstrende økonomi og nationale stolthed så stor som nogensinde en stjerne på vej op. Vi sendte den lokale journalist Maciej Pertynski ud på en natlig tur i hovedstaden, Warszawa. Han opdagede en by, der er blevet voksen.