Min drømmenat starter med at cruise mellem Tiberens bredder fra Trastevere til Campo de’Fiori, Piazza Navona til Pantheon: Det er Roms bankende hjerte. Jeg begiver mig gerne ud i labyrinten af smalle gader og gågader for at se folk have det sjovt.

Men det er tid til at komme væk fra det centrale Roms labyrint og vende snuden mod syd. Jeg krydser Piazza Venezia og det kæmpemæssige Altare della Patria-monument, og Via dei Fori Imperiali åbner sig foran mig – bred, lige og uden trafik. Til højre ligger Forum Romanum: en slags arkæologisk Disneyland. Og da jeg drøner forbi Colosseum, der har stået der siden 80 e.v.t., oplever jeg et sus ved synet af denne storslåede, ældgamle sportsplads, hvor så mange grusomme lege fandt sted.

Barokskattene og de kejserlige ruiner i det centrale Rom er stadig i syne, da jeg når EUR, det moderne område, som blev påbegyndt i fascisttiden og stod færdigt til OL i 1960.

Områdets former, store vidder, geometriske linjer og blændende hvide bygninger gør det til en slags naturlig kulisse, som er neutral, men alligevel har sit eget særpræg. Det er nemt at se, hvorfor så mange film og bilreklamer er optaget her. Og da der er så meget plads, er det nemt at se, hvorfor EUR er førstevalg til et potentielt Formel 1-løb i Rom. Jeg er altså det rigtige sted.

Ruiner af bygning i Rom om natten

Alle veje fører til Rom

Jeg begynder at køre nordpå igen. Rom er en meget karakteristisk by. Romanità, romerskheden, den umiskendelige blanding af desillusioneret ironi og gemytlighed – det er det, der giver Den Evige Stad sin unikke atmosfære. Men ligesom London eller Paris har Rom mange ansigter med mange mikro-Rom'er, der udgør det store hele, hver med sit eget særpræg.

En af disse miniverdener er Testaccio, som jeg nu kan se fra via Ostiense forbi den gamle Cestius-pyramide. Testaccio er historisk set et arbejderklasse- og industrikvarter, men er nu hjemsted for forskellige barer og restauranter og har forvandlet sig til et af de hippeste hotspots for det romerske natteliv, fuldt på højde med Pigneto og Ponte Milvio. Men på dette tidspunkt er Core de Roma – de romere, som udgør ‘Roms hjerte’ – hjemme eller sidder på en klub.

Selv det historiske centrum er tomt nu. Jeg stiger kun ud af bilen i nogle få minutter ved Piazza di Spagna, og efter en kort gåtur når jeg udsigtspunktet på Monte Pincio, hvorfra jeg kan se den enorme Piazza del Popolo og på den anden side af den hele byen. Om dagen kan Roms skønhed blive sløret af støj, trafik og horder af turister. Men om natten erstattes hverdagslivet af evigheden.

Jeg går tilbage til bilen og sætter mig bag rattet igen. Jeg har set mange mesterværker i nat, men denne by er et mesterværk i sig selv, et produkt af tradition, stil og passion: ægte kunst faktisk. Og i nogle timer endnu er den min, kun min.

Mere i Bilister

San Francisco

Vi sendte motorjournalisten Pat Devereux på en tur rundt i San Francisco, byen som blev udødeliggjort i filmen Bullitt fra 1968 med king of cool, Steve McQueen, i hovedrollen.

Tokyo

Det er noget helt særligt at køre i hovedstaden i verdens teknologisk mest avancerede land. Motorjournalisten Nik Berg guider os igennem Tokyo på byens mest berømte vej.