Det er sådan, mine sokker må have det i vaskemaskinen. Efter seks timers ro og næsten ensomhed på betalingsvejen fra Tanger til Marrakech, er det et chok, da jeg rammer Marokkos mest spændende by. Trafikken tager langsomt til, da motorvejen slutter. Først er der nogle ekstra varevogne, så nogle knallerter med store hjul og til sidst en hvirvlende strøm af mennesker på to og fire hjul.

motorcykel parkeret ved vejsiden

Malaga til Marokko

Unge kvinder på fortovet stirrer. Midaldrende mænd smiler, og scooterne summer stadig og kører med gassen i bund, men de giver mig lidt ekstra plads. For hver halve kilometer jeg kommer tættere på medinaen - den gamle muromkransede bydel - bliver gadelivet mere hektisk. Vejen er en motortrafikvej med midterrabat, og mens de mest basale færdselsregler overholdes, er der en vis tredjeverdensfrihed over foretagendet.

Medina-Marrakech-området

Alt flyder, og stort set ingen bruger styrthjelm, mens alle smutter frem og tilbage for hele tiden at være i bevægelse. Så viser et æsel med kærre sig og klaprer i den forkerte retning på vejen - store behårede ører og uudgrundelige øjne møder den modgående færdsel.

Og det er derfor, jeg elsker Marrakech. Det er en summende og travl by, farver og kultur, og kaosset er perfekt til mit livs køretur på motorcykel. For mindre end 24 timer siden hentede jeg motorcyklen i Malaga i det sydlige Spanien. Nu kører jeg gennem en eksotisk, fremmedartet by og indsnuser de uforglemmelige seværdigheder. Nu kommer vejen til et kryds med tre andre, og den imponerende mur omkring medinaen tårner sig op foran mig. Dyb indånding, jeg kører ind.

Medinavanvid

I medinaen er vejene ofte smalle og nogle steder ikke meget mere end gyder. Det stopper alt, bortset fra de mest vedholdende biler, men ikke motorcykler og scootere. Og ikke mig. Det er derfor, en motorcykel er perfekt til at udforske Marrakech. Der er ikke nogen steder, motorcykler ikke kan køre.

Hvis Marrakech generelt virkede vanvittig, er intensiteten og kontrasterne i medinaen næsten oppe på maks. Jeg bliver ledt ind i en gade med boder i siderne og fyldt med store og små marokkanere. Selv her, hvor det faktisk er svært at gå uden hele tiden at ændre retning for at passere andre, sætter scooterne ikke farten ned. Men det ser ikke ud til at gå galt. Kun meget sjældent hører jeg hævede stemmer, og det er kun i et sekund.

Kok serverer lækker mad

Kultursammenstød

Til sidst finder jeg Jemaa-el-fna, det historiske centrum i Marrakech. Pladsen er ikke en plads som ved et formelt europæisk palazzo, men mere organisk. I dagslys er Jemaa-el-fna fuld af chanceryttere og optrædende, som hiver penge ud af turisterne. Der er mænd med psykopatiske aber i snor. Turisterne går op og betaler prisen for et måltid for at få taget et billede sammen med disse plagede og vanvittige makakaber. Og så er der musikerne, der hamrer på trommer og blæser i fløjter, som giver et nasalt piv. Åh ja, der er også kobraer.

Snart begiver jeg mig til Palais el Badi. Kasbahen ligger op med paladsets vægge. Min guidebog siger, at ‘en kasbah er et befæstet hus med krenelerede tårne i et eller alle hjørner’. Det er mindre imponerende, end det lyder, og det er svært for mig at se, hvor det begynder og slutter. Jeg har ikke lyst til at rocke ved det og beslutter mig for at køre videre.

Men jeg har kørt langt de sidste par dage, og jeg har udfordret skæbnen meget de sidste par timer. Sengen i min riad kalder, og jeg er klar til at høre efter.

Mere i Bilister

London

Læs vores artikel for at opleve London ved daggry - en verden uden trængselsafgifter og trafikpropper

Madrid

Den spanske hovedstad er en travl by, hvor søvn prioriteres langt under fest. Vi sendte alligevel motorjournalisten James Mills ud på jagt efter en ny hemmelig rute.