Jeg snapper efter vejret. Men i 2.383 m højde giver luften ikke lungerne ilt nok. Dagen er ved at gry, og jeg må af sted. Men har jeg travlt? Klokken er 6, der er ingen trafik, og jeg har lige haft mit livs køretur til toppen af Alperne. Det kan kun gå ned ad bakke herfra.

I bil fra München

Hvis du ligner mig, elsker du at køre bil. Og du behøver ikke at være fartjunkie for at få et kick af det. Uanset hastighed har man en fornemmelse af frihed, tilfredsstillelse ved den fysiske proces, et øjeblik, hvor du er helt alene, og frihed fra alt, hvad du lægger bag dig. Og nysgerrighed efter, hvad der ligger forude.

Jeg begyndte min tur i München. Tre og en halv time senere krydser jeg grænsen ind i Schweiz og starter på en strækning, der får tårerne frem. Det er den type strækning, der får dig til at standse, stige ud af bilen og kysse asfalten. En vej, hvor du for enden vender rundt og nyder det hele en gang til.

I bil gennem Flüelapasset

Velkommen til Flüelapasset. Du ved, når du har fundet det. Vejen starter ved jernbaneoverkørslen i udkanten af Davos, hvor Schweiz' kendte røde tog søvnigt kører forbi. Røde og hvide bomme spærrer starten på opturen, og når de går op, er der intet tegn på, hvad der venter i bjergene. Vejen snor sig opad og åbner op i 3D-panoramawidescreen omkring dig – gennem forruden, din siderude, passagersideruden – i fantastisk technicolour.

Jeg drøner ud af de brede sving og smutter igennem hurtige retningsskift, så ruten giver virkelig bilen motion. Den giver også føreren motion. Man skal kigge langt fremad og placere bilen i svingene, så du får den mest jævne ind- og udgang, bedømme bremselængder uden tøven og vælge et gear, som holder motoren og bilen kørende i takt med vejens rytme.

Respekt for vejen

En vej som denne kræver respekt. Ro. Besindighed. Hvis du mister besindelsen, straffer den dig. Vejen snor sig frem og tilbage som en slange, der er klar til at angribe. Nogle hårnålesving er skarpe, andre er brede. Nogle har autoværn, andre har ikke.

Da turen er slut, føler jeg, at jeg er blevet udrenset. Flüelapasset har givet os åndenød med sin skønhed, sine sving, sine udfordringer. Men efter en lang dag er det tid at trække sig tilbage til fondue og flydende forfriskninger.

Alpin begejstring

Næste morgen: kl. er 5. Over Flüelapasset igen, denne gang mod Italien og det legendariske Stelviopas, som stiger op til Bormio i 2758 m højde. Jeg skærer igennem Parc Naziunal Svizzer – det mægtige, majestætiske Ofenpass – luften suser ind gennem ruderne og fylder lungerne med sød fyrreduft.

Så er det over toppen og gennem skoven, hvor de sneklædte bjerge tårner sig op i det fjerne. Kør ikke ind i tunnelen til Livigno. Fortsæt til Val Müstair efter nationalparken, hvor vejen gør en målløs. Så stiger du op i bjergene til toppen i 2.505 m højde, og så er det over grænsen til Italien.

Uanset hvor du er på kontinentet, er du aldrig mere end en dags køretur fra Alperne. Gør dig selv en tjeneste, og planlæg en omvej næste gang.

Mere i Privatbilister

B står for Biking

B står også for B500 i Baden-Baden i Tyskland. Forfatteren Geoff Hill beslutter, om det er Europas bedste motorcykelvej eller ej.

Midnatssol

Tag med til verdens ende med motorjournalisten Angus Frazer, som kører 1600 km til Europas nordligste spids.