Det er ikke nemt at finde Lysebotn-vejen. Den er en del af Norge, der er så langt fra alfarvej, at den første blev åbnet i 1984.

Nordisk mytologi

Vi har hørt rygter om, at vejen findes, men meget få har kørt på den 25,5 km lange rute, der som en slange snor sig mellem bjerge og store sten, der er karakteristiske for det barske terræn i det sydvestlige Norge. Meget snart kunne vi bekræfte, at rygterne talte sandt: Lysebotn-vejen er virkelig ALT det, der siges om den.

Derfor ruller vi stille og roligt hen til bommen ved kanaltunnellen som den første i køen til dagens første tur. Solen er ikke stået op endnu, men vi har ikke tid til at sove længe, hvis vi skal nå til Hirtshals i Nordjylland, så vi kan komme med aftenfærgen til Kristiansand i Norge.

Til sidst når vi frem til vores base, Høyfjellshotellet på Fidjeland, med Lysebotn-vejen bare 5 km væk.

Hotellet ligger perfekt til vandreture i godt vejr og til skisæsonen. Vores aktiviteter kræver betydeligt mindre energi, men er ikke mindre spændende – fornøjelsen ved at køre på en af verdens mest fantastiske veje.

Zigzagvej i smukt naturlandskab

Ekstremt øde

Et gult skilt fungerer som fyrtårn for dem, der er taget på pilgrimsfærd til denne del af verden: Lysebotn. Her starter vejen, som er bygget til at betjene Tjodan-kraftværket. Starten på livlinen til landsbyen Lysebotn, der tidligere var afhængig af vandvejen for at nå frem til civilisationen ved enden af Lysefjorden. Starten på det, vi er kommet for at opleve.

Turen mod toppen starter blidt, og vejen svinger gennem frodig skov, mens der rundt om os er en rig kontrast af stedsegrønt og gulnende blade, der flimrer i den kølige og fugtige luft. Rumlen fra en kreaturrist under hjulene signalerer en ændring, stigningen bliver stejlere, og landskabet lukker sig omkring vinduerne, mens skyggerne danser over lakken, og klippevæggene tårner sig op over os.

Sikke et sted at teste en bil. Lysebotn-vejen tester både mand og maskine, bliver smallere nogle steder, før den stiger til en række plateauer, hvor vejen løber så langt øjet rækker, og små sving afbryder lige stræk. Store sten, der blev trukket herigennem af den for længst forsvundne is, ligger ved vejsiden og stiger op ad mos og lyng med et sølvskær, der får landskabet til at ligne boblende kviksølv.

Om efteråret kan du tælle de biler, du ser her, på én hånd. Men som altid kører du med behørig hensyntagen til det næste sving, du møder, placerer bilen, så du opnår maksimalt udsyn og åbner op for sigtelinjen, så du kan drøne ud af svingene.

Rød bil på vej ved flod

Bryd stilheden

Når du drøner ud af det sidste hårnålesving på Lysebotn-vejen, får du den næste overraskelse: en 1,1 km lang tunnel, som er boret igennem bjergets fod og snor sig 180°. Motoren og udstødningen fylder den med en surroundsoundoplevelse, men netop som øjne og ører har vænnet sig til den nye fornemmelse at køre i mørke, toner dagslyset og den søvnige landsby Lysebotn frem.

Da vi ankommer til molen og ser vores rute ned, har det virkelig været en køretur for livet. Det landskab, Lysebotn-vejen kan byde på, er helt unikt og på en skala, du slet ikke kan forestille dig, hvis du ikke kommer herop og prøver det.

Mere i Privatbilister

En djævelsk køretur

Targa Tasmania Road Rally er en djævelsk køretur. Løbet kalder sig ‘det ultimative asfaltrally’ og kører rundt om øen, som hænger ud fra Australiens østlige spids.

Stormvarsel

Vi tager til det mest regnfulde sted i Storbritannien og finder nogle af de bedste veje i Europa.