Selvom det er sent, er der ikke nogen mørke pletter i vejgrøfterne. Solen skinner stadig. Den fylder det kæmpemæssige landskab og den uendelige vej med et mærkeligt lys, selvom det burde være mørkt her ved midnatstid.

Jeg er på vej til det sted, de kalder verdens ende. Nordkap er det nordligste punkt i Europa, man kan køre til. Det ligger på 71°10’21” N bredde på øen Magerøya ud for Norges kyst, små 1760 km køretur fra Stockholm, hvor jeg begyndte min rejse. Heroppe går solen ikke ned mellem 14. maj og 29. juli.

Omkring mig ligger noget af det tommeste og mest øde terræn, jeg nogensinde har set. Sommetider virker det, som om det klemmer sig ned på os, massive klippevægge, der tårner sig op. På andre tidspunkter trækker landet sig tilbage til næsten ingenting, og store vidder af blege kratbevoksninger strækker sig i alle retninger uden et træ i sigte.

Evig sol

Uanset hvor mange kilometer der ryger på kilometertælleren, eller hvor mange timer og minutter der tikker forbi, nægter solen at gå ned. Hold solen på venstre hånd og foden på speederen, og følg gps'en nordpå. Det har været reglen i to dage nu, og turen fortsætter bare, landskabet bliver endnu vildere og vejen endnu mere øde for hver bakke, jeg kommer over.

Der har været nogle fantastiske syn her i Skandinavien. Overalt har alle været ude for at nyde sommersolen og få mest muligt ud af det, før tiden smutter, lyset bliver svagere, og den første efterårskølighed kan mærkes.

Men jeg har gjort nok for i dag, og det vil være klogt at gøre holdt i byen Alta. På den anden side af den viser kortet en hel masse ingenting. Det er sent, men der er stadig mad på menuen – hvis du bare kan lide rensdyrbøf.

Dagen gryr. Det er ikke helt rigtigt at sige, at dagen gryr, for det blev aldrig mørkt. Da Magerøya toner frem, er det næsten frokosttid. Det er ikke så romantisk at krydse øen, som det var for nogle år siden, for i 1999 erstattede en 6875 m lang undersøisk tunnel bilfærgen.

På verdens tag

Jeg begiver mig straks til hovedattraktionen for enden af Europas nordligste vej. Ved Nordkap går jeg lidt rundt ved gelænderne, som forhindrer, at turisterne falder ud over verdens kant. Jeg indsnuser luften og stirrer på det uendelige ocean.

Jeg udnytter den uendeligt lange dag og kører rundt på øens nærmest mennesketomme veje indtil et godt stykke efter midnat. Det er en surrealistisk glæde at bevæge sig rundt i dette mærkværdige, øde landskab på det her tidspunkt i fuldt dagslys.

Næste morgen gør jeg holdt ved den maleriske kirke i hovedbyen Honningsvåg, og derefter er der kun ét sted mere, jeg skal besøge, før jeg kører tilbage – det må være en af verdens nordligst beliggende tankstationer. Da jeg fylder tanken med Shell V-Power Nitro+, viser gps'en, at jeg befinder mig på 70° 59’ 6” N bredde.

Der er ikke nogen motorvej, der kan føre mig tilbage til Stockholm, bare en lang, udfordrende vej.  Jo, der er lang vej tilbage, men hvis jeg holder midnatssolen på højre side og foden på speederen, skal det nok gå.

Mere i Privatbilister

B står for Biking

B står også for B500 i Baden-Baden i Tyskland. Forfatteren Geoff Hill beslutter, om det er Europas bedste motorcykelvej eller ej.

Op i bjergene

Hvis du elsker friluftsliv, har de schweiziske alper det hele: ski, snowboard, mountainbike, white water-sejlads. Men vi var på udkig efter et andet sus. Motorjournalisten James Mills gav sig i kast med det legendariske Flüelapas.