Det øjeblik, den første bil kommer flyvende op ad bjergpasset mod os, står det klart, at tasmanerne gør noget rigtigt. Forlygterne flammer, motoren hvæser, udstødningen rasper, og kroppen læner sig fra side til side i hårnålesvingene op ad bjerget. Jublen fra tilskuerne matcher dækkenes hvinen gennem det hurtige højresving. Targa er her, og Tasmanien elsker det.

Velkomstkomité

Modtagelsen fra de lokale, som følger rallyet rundt på øen (kun omkring 360 km øst-vest og 300 km nord-syd), er intet mindre end vildt begejstret.

Gennem bycentre og landsbyer, over nøgne bjerge og under en altdækkende jungles trækroner, ved det frådende hav eller forbi ensomt beliggende søer kaster Targa alt i hovedet på kørerne af de 300 klassiske biler og sportsbiler, som er gjort klar til rally. 

Og os. Vi følger dem på alle etaper, eller hvis vores søvnige øjne tillader det, kører foran for at rekognoscere, før feltet drøner gennem Tasmaniens spektakulære landskab. Ikke at det er dårligt at starte kl. 4 om morgenen. Der er ingen trafik, og det er bedre at køre ud på Tassies veje end at få en dobbelt espresso.

En dosis rallyhistorie

For tilskuerne er det ikke bare Tasmaniens varierede landskaber, de ukendte køreres heltemod eller de store navne, der trækker – f.eks. tidligere World Rally Championship-kører Alister McRae – der prøver at komme til tops. Det er også bilerne.

Mark II Ford Escorter, 2,7 RS 911'ere og melodiske Alfa GTV6'ere danser for øjnene af os i et kalejdoskop af rallybiler gennem tiderne. Kontrasten til den ekstremt effektive Subaru Impreza WRX STi og Mitsubishi Evo er enorm. Og så er der nogle af de vildeste maskiner, som produceres i dag, f.eks. Lamborghini Gallardo Superleggera eller Porsche 911 GT2.

Kunne du tænke dig at prøve?

Nogle veje snor sig op i bjergene, mens andre løber som en lineal over mørkorange sletter, og kystvejen løber i et dramatisk landskab, som man troede kun fandtes på film. Det ville være helt vildt at deltage i løbet. Og, hvis man ser bort fra nogle detaljer, hvorfor ikke? Rookie Rally, hvor der køres tre dage i stedet for fem, giver begyndere en blød start. Eller hvis det også er for meget, kan du i Tour-klassen køre alle etaper foran feltet i din egen bil uden pres fra et stopur eller udgifter til specialklargøring af bilen.

Men hvis det ikke er noget, kan du bare besøge Tasmanien med de varme og venlige mennesker, de smukke landskaber og selvfølgelig vejene, og det ville nok være værd at sende et postkort hjem af det.

Mere i Bilister

Vejen til Norge

Ikke mange har hørt om den. Endnu færre har kørt på den Motorjournalisten James Mills afslører det hemmelige bilistparadis, Lysebotn-vejen.

Stormvarsel

Vi tager til det mest regnfulde sted i Storbritannien og finder nogle af de bedste veje i Europa.