Har du nogensinde drømt om at blive Ferrari-testkører?  Har du nogensinde tænkt på den glamour, det solskin og den kendisstatus, der omgiver regionen Emilia-Romagna? Det har vi, og heldigvis for os ville Ferrari gerne hjælpe.

Her skal du spise: Montana

  • Husk: Bestil bord – de lukker til middag i weekenden
  • Tip: Tag ved lære af Montana, og bed en kendis om at skrive sin autograf på en serviet fra restauranten 

Når du sidder ved bordet og får fortalt, hvad aftenens specialiteter er, kan koncentrationen godt glippe lidt midt i alle de genstande, der dækker fyrretræsvæggene i restauranten, som minder om en hytte i Schweiz. Racerkørere, rallykørere, motorcykelkørere, filmstjerner og musiklegender har sat deres præg på stedet. De har serveret enkel italiensk mad siden 1967 og ejes nu af familien Paolucci.

Mamma Rosella fortryller med sin madlavning, mens Maurizio og sønnen Alberto charmerer med en varme, som ikke passer helt til det, det i nogen grad er, nemlig en turistattraktion. Man føler sig ydmyg ved at spise her, hvor Ferraris Formel 1-kørere har skålet på endnu et sikkert løb. Michael Schumacher holdt så meget af Montana, at han kaldte Rosella sin reservemor.

Her kan du lære noget: Ferrari-museet

  • Husk kamera
  • Tip: Seriøse bilnørder skal betale for en audioguide

Nu hvor du er i Ferrari-byen, ville det være dumt ikke at tage ind på Galleria Ferrari, det officielle udstillingscenter for historien om Ferrari - manden, superbilerne og racerbilerne. Der hænger Formula 1-motorer på væggene som kunstværker, så de videbegærlige kan følge sportens tekniske udvikling. Du kan se, hvilken rolle Shell har spillet i at hjælpe Scuderia Ferrari til 12 Formel 1-mesterskaber for kørere og 10 for konstruktører, og dit kamera må arbejde ekstra hårdt, hvis du skal indfange de stiltræk, som er så typiske for firmaets gadebiler.

Her skal du stoppe: Ferrari-butikken

  • Husk: Der er nogen, som skal betale kreditkortregningen!
  • Tip: Kig på nettet, skriv en indkøbsliste, og hold dig til den, hvis du kan

Det er farligt at gå ind i Ferrari-butikken i Maranello. Jakker, ure, bærbare computere, telefoner, bøger, sko, solbriller – der er uendeligt mange Ferrari-godbidder. Det bedste må dog være noget til børnene: Ferrari F430 6 volts bil, man kan køre på, som er en tro gengivelse af den første repræsentant for Nyheder Ferrari 8-cylinderversionen. Den er udstyret med en 6 V elektrisk motor og den har en gaspedal og en elektrisk bremse plus en gearkasse til første gear og bakgear.

Hold også udkig efter Collectibles Art, en serie på seks bokssæt med fotografiske tryk af historisk betydningsfulde scener for Ferrari i motorsporten. Find dem i Ferrari-butikken - store.ferrari.com

Se Ferraris superbiler: via Musso

  • Husk: Du skal være heldig for at se en prototype til en fremtidig Ferrari
  • Tip: Kom på besøg i hverdagene, når fabrikken er åben

Før et bilfirma afslører sine nye modeller, skal teknikerne teste prototyperne på offentlig vej, og hvis du venter ved fabriksporten på Via  Musso, kan du måske få øje på en - selvom den er dækket af en rudimentær form for camouflage, som ligner tape og sorte skraldeposer. Der er ikke mangel på nybyggede Ferrarier, der gennemgår standardtesten til vej, men det rigtige trofæ er at fange en prototype. Held og lykke. 

Fotomuligheder: Pista di Fiorano og Ferraris fabriksindgang

  • Husk: “Può farmi una foto, per cortesia?” – Italiensk for ‘Vil du tage et billede af mig?’ 
  • Tip: Ved fabriksindgangen har gæstereceptionen en lille udstilling af Ferrari-genstande 

Ferraris egen testbane går tilbage til 1972, men den er mere stille nu om dage, hvor testning af Formel 1-biler er meget begrænset. Hvis du vil have et foto til eftertiden, skal du stille dig ved indgangen på Via Dino Ferrari, som i sig selv er et vejnavn, der er et billede værdigt. Og til det klassiske postkortøjeblik under de historiske porte til Ferrari-fabrikken skal du begive dig til Via Abetone Inferiore, hvor der står Ferrari i neongult over indgangen.

En god nats søvn: Maranello Village

  • Husk: Hotellet er delvist ejet af Ferrari, og temaet er tydeligt
  • Tip: Husk at kigge på vægmalerierne i den centrale gård

Hotellet er stort og rødt som en af Ferraris egne kulørte og stolte superbiler. Det er en meget kort køretur til hjertet af Maranello, og der er alle moderne bekvemmeligheder, du kan ønske dig. Der er gratis wi-fi og et Ferrari-vaskesæt, men desværre ikke en Ferrari, som gæsterne kan benytte gratis.

Læs mere om Maranello Village

Mere i Bilister

Drømmeture

Hør eksperterne blive helt poetiske, når de taler om deres bedste køreture, og vælg din egen tur eller destination