Smal landsbyvej i landskab

Michèle Mouton

Michèle Mouton er pioner inden for rallysporten og stadig den eneste kvinde, der har vundet i World Rally Championship.

“Jeg ville vælge to ture – en i en almindelig bil og en i en rallybil. Til den almindelige bil - firehjulstrukket - ville jeg vælge Kenya, fordi det betyder noget særligt for mig. Jeg kan lide landskabet og menneskene. Landskabet er bare smukt, og man masser af dejlige dyr til selskab.

Til rallybilen ville jeg vælge Sverige. Jeg kan lide følelsen af bilen på sne. Det er ligesom ballet. Og jeg ville vælge en moderne rallybil. Jeg har aldrig prøvet en. Jeg har kørt i Quattroen hele mit liv – det ville være dejligt med lidt forandring.”

Giuliano Pavone

Den italienske motorjournalist Pavone ville nyde en afslappet tur i sit hjemland.

“Åh, bilguder, send mig en Citroën DS. Jeg ved godt, jeg kunne få det sidste nye, men min barndoms drøm er mere værd for mig. Giv mig 24 timer, en smuk septemberdag, og sæt mig af på en af de små landsbyveje i Apulien, hvor jeg kommer fra.

Lad mig sætte mig til rette i de store bløde sæder, dreje håndtaget for at åbne vinduet og indsnuse den klassiske bils umiskendelige duft. Jeg vil køre langsomt og dovent dreje rattet med højre hånd, mens den venstre arm hviler i vinduet i brisen.”

Vicki Butler-Henderson

Den rute, værten på Fifth Gear har valgt, står hendes hjerte nær.

“Jeg ville køre til den gård i Hertfordshire, hvor jeg er vokset op, og hvor mine forældre stadig bor. Min eneste ledsager ville være en bil, jeg kender godt — Honda S2000. Jeg har i løbet af de sidste otte år kørt 160.000 km i en håndfuld af dem. Jeg ville føle, at jeg var utro, hvis jeg valgte noget andet.

Nogle af mine mest mindeværdige ture er foregået om natten. Så på min køretur ville det være fuldmåne og himlen skyfri. Jeg ville også have taget slået ned for at skærpe sanserne.”

Richard Meaden

Motorjournalisten har kørt på nogle af de bedste og mest udfordrende veje på jorden.

“Jeg ville vælge, hvad jeg mener er de mest spændende 20 km i verden: Pikes Peak International Hill Climb-banen. Denne bemærkelsesværdige vej er unik på så mange måder og skifter hele tiden fra asfalt til grus på sin nådesløse vej mod toppen af Pikes Peak i 4300 m højde. En vej, der er så ekstrem som den her, fortjener en tilsvarende radikal bil, og derfor har jeg valgt den samme bil, jeg har brugt til de sidste arrangementer: en PVA-06-racer med åbne hjul.”

Smal vej i bjergene

Allan McNish

Efter sin succes i juni har skotten nu vundet Le Mans tre gange.

“Jeg er meget glad for at køre på motorcykel, og jeg holder meget af mit hjemland, Skotland, så det må være en tur på motorcykel gennem Skotland. Man ville vel heller ikke forvente, at en skotte ville vælge et andet sted i verden, vel?

Når man kører på motorcykel, kan man lægge alt bag sig, komme væk fra det hele og få renset hovedet. Man har ikke nogen telefon, der er ikke nogen e-mail eller internet, ikke nogen passagerer — det er kun dig og dine tanker inde i hjelmen på en maskine, der adlyder dit mindste vink.”

Velholdt vej omgivet af træer

Andrea Forni

Ducatis design og tekniske overlegenhed er tro mod den rute, der har fortryllet ham siden barndommen.

“Jeg ville vælge den vej, som har været en del af mit liv, siden jeg begyndte at køre som 16-årig. På italienske vejkort kaldes den 'Strada Statale N° 65, del passo della Futa'. For motorcyklister er den legendarisk.

Vejen forbinder Bologna og Firenze og går direkte igennem Appenninerne i Toscana og Emilia Romagna. Jeg kunne køre den med bind for øjnene. Det er det, man får, når man har kørt på den samme vejstrækning i 20 år. Og så stærkt et greb har denne legendariske vejstrækning i mig.”

Mere i Privatbilister

Gary Inman - sandstorm

Da begynderen udi grus- og eventyrkørsel, Gary Inman, besluttede sig for at krydse Sahara på motorcykel, ignorerede han offroaddæk til fordel for semi-slicks og gav afkald på en relativt nem tur til fordel for masser af styrt.