For at forebygge ulykker har vi indført en række systematiske sikkerhedsrutiner, og vi er i gang med at implementere enklere og klarere krav, der er nemmere at forstå og følge.
Alle selskaber og joint ventures, der er underlagt Shells driftsmæssige kontrol, skal håndtere sikkerhedsspørgsmål i henhold til vores sikkerheds- og arbejdsmiljøpolitik og vores politik om social ansvarlighed eller tilsvarende politikker. Disse politikker suppleres af en række obligatoriske manualer, der dækker emner som f.eks. personsikkerhed, sikkerhed på vejene og processikkerhed.
Det er vores mål at sikre, at vores medarbejdere og samarbejdspartnere ikke udsættes for fare. Det gør vi bl.a. ved at fokusere på overholdelse af vores sikkerhedsregler og håndtering af kulturelle forhold, der kan føre til en adfærd, der bringer sikkerheden i fare. i 2007 offentliggjorde vi vores mål om helt at undgå dødsulykker og alvorlige hændelser.
Vi har medarbejdere, der uddannes i sikkerhedsledelse, vi belønner gode resultater, og vi bliver stadig bedre til at kontrollere, at reglerne følges.
Vores tolv obligatoriske sikkerhedsregler, også kendt som vores ”Life-Saving Rules”, understreger, hvad medarbejdere og samarbejdspartnere skal vide og gøre for at forebygge alvorlige personskader og dødsulykker. F.eks. er brugen af sikkerhedssele påbudt. Personer, der ikke overholder en eller flere af disse regler, risikerer en disciplinær straf.