Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

Nu genåbner Shell på Roskildevej

Fredag 29. maj genåbner en af landets mest travle servicestationer: Shell på Roskildevej 453. Det sker efter måneders oprensning af jorden under stationen.

Siden marts har den ellers så travle Shell-station på Roskildevej 453 været lukket helt ned på grund af en omfattende oprensning af jorden under stationen.

Men fredag den 29. maj på slaget 06.00 kan de op mod 1.400 daglige kunder igen lægge vejen ind om den populære Shell-station.

Genåbningen markeres på dagen og de næste tre uger med ekstra skarpe tilbud på både vådt og tørt. Fra den 29. maj vil bilister, der gæster servicestationen i krydset Roskildevej-Brøndbyøstervej, bl.a. kunne købe Shells topvask, Perfect Wash, til halv pris, frisksmurte sandwiches til 30 kr. og franske hotdogs med de særlige Shell-pølser fra Tulip til 20 kr.

”Vi glæder os til igen at byde bilisterne velkommen. Med et ganske stort oprensningsarbejde vel overstået, er vi 100 pct. klar til kamp, både med vaskehallen, pusleområdet og de øvrige faciliteter. Ventetiden for både ansatte og kunder har været lang, og vi har glædet os til igen at kunne åbne en af de mest travle og bedst placerede Shell-stationer i Danmark”, siger Maria Beck-Tange, direktør for retail hos Shell.

Succes med ny miljøteknik

Oprensningen af jorden under servicestationen er udført med en ny, biologisk miljøteknik, hvor mikroorganismer kort fortalt ’spiser’ forureningen i jorden – en proces, som fortsætter i de kommende år, indtil forureningen er væk.

”De første prøveresultater indikerer, at den nye teknik virker efter hensigten. I stedet for at grave jorden op, med alt hvad det medfører af støj, støv og tung trafik, bruger vi en langt mere skånsom oprensningsproces, der minder om den, som sker naturligt i jorden. Vi har bare speedet det hele op ved at tilføre aktivt kul, næringsstoffer og mikroorganismer. Så, hvor den naturlige proces kan tage 50-100 år, sigter vi på at have renset effektivt op på tre-fem år – altimens stationen nu kan holde åbent igen,” siger Per Øster, miljøchef i Dansk Shell.

Abonnér på nyheder fra Shell på www.mynewsdesk.com/dk/shell

Yderligere information

Kontakt venligst, Jesper Brieghel, kommunikationschef i Shell, T: 4161 2480, E: jesper-tau.brieghel@shell.com.

OM SHELL

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer. Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 317 Shell servicestationer i Danmark. Heraf 62 Shell/7-Eleven, 105 selskabsejede, 73 ubemandede Shell Express stationer og 62 forhandlerejede stationer under navne som Shell eller Select. Dertil kommer 15 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 94.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.

Værktøjer