Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

Heldig bilist skal med Shell til Formel 1 i Monaco

5. maj blev vinderen af Shells V-Power konkurrence trukket. Mehmet Cevher fra Albertslund skal til Monaco F1, når det klassiske løb køres d. 24. maj.

Årets nok heldigste bilist er Mehmet Cevher fra Albertslund. Torsdag den 7. maj fik han en besked, der vil gøre enhver Formel 1-fan grøn af misundelse. Efter at have deltaget i Shells store V-Power konkurrence, skal han med en ledsager nemlig en tur til Monacos legendariske Formel 1 Grand Prix.

Det var naturligvis en overrasket og glad vinder, der modtog den gode nyhed.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg er bare vildt overrasket. Jeg tankede V-Power på min nye BMW under kampagnen og havde fået nogle kuponer, som jeg tilmeldte konkurrencen. Men jeg regnede da ikke med at vinde. Bilen er en 2008 model, men jeg ved, at V-Power renser motoren. Jeg vil også i fremtiden fylde V-Power på - nok ikke hver gang, men en gang imellem for at holde motoren ren.

lød det fra Mehmet Cevher.

Billetter til racerløb

Siden 30. marts har bilister landet over kunnet deltage i en stor Shells konkurrence, hvor hver optankning af højoktanbenzinen, Shell V-Power, gav et lod i konkurrencen om at vinde flotte racerpræmier.

Og ud over hovedpræmien på rejsen til Formel 1 i Monaco løb 150 andre bilister med billetter til årets klassiske racerløb, Classic Race Aarhus. Her forventes bl.a. HKH Prins Joachim at stille til start for Cortina Racing i sin Lotus Cortina sammen med teamets øvrige kørere Oscar Davidsen og Martin Berner.

Vi ønsker naturligvis et stort tillykke til vinderen. Hvem ville ikke gerne opleve Monacos Grandprix med tribunepladser. Men mindre kan også skabe begejstring. Og jeg ved, at der venter de mange vindere af billetter til det klassiske race i Aarhus en rigtig stor oplevelse også.

siger Per Ollikainen, produktchef i Dansk Shell, og tilføjer.

”Selv om Shell V-Power er født ud af vores mangeårige samarbejde med Ferrari og dermed lugter lidt af brændt gummi og potente racerbiler, giver benzinen faktisk også mere køreglæde til almindelige biler. Ikke nok med, at Shell V-Power oprenser og forebygger belægninger i motoren, så speederresponsen forbedres. Benzinens høje oktantal giver også motorer bedre mulighed for at yde optimalt”.

Alle vindere får personligt besked af Shell.

Yderligere information

Kontakt venligst, Per Ollikainen, produktchef,

T: 2220 5307,

E: per.ollikainen@shell.com

Om Shell

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer. Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 306 Shell servicestationer i Danmark. Heraf 63 Shell/7-Eleven, 111 selskabsejede, 70 ubemandede Shell Express stationer og 62 forhandlerejede stationer under navne som Shell eller Select. Dertil kommer 14 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 87.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.

Værktøjer