Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

Danske studerende sætter verdensrekord

Ingeniørstuderende fra DTU satte ny verdensrekord i brændstoføkonomisk kørsel ved weekendens Shell Eco-marathon i Rotterdam
Engineering students from DTU set a new world record in fuel efficient driving weekend's Shell Eco-marathon in Rotterdam

Et hold ingeniørstuderende fra Danmarks Tekniske Universitet satte denne weekend ny verdensrekord i at køre langt på literen. Ved det 30. Shell Eco-marathon i Rotterdam præsterede de studerende at køre 665 km/l i deres selvbyggede, ætanoldrevne bybil. Dermed forbedrede holdet deres egen verdensrekord fra 2013 med ca. 10 pct.

Med verdensrekorden på 665 km/l tilbagelagde bilen, som de studerende har designet og bygget selv, en afstand, der svarer til turen København-Aarhus tur-retur – på bare én liter benzin. En utrolig bedrift, som endda skal ses i lyset af, at holdets bil onsdag nat delvist udbrændte og efterfølgende måtte have udskiftet bl.a. store dele af det elektriske system.

”Det har været et surrealistisk og vildt løb for os. Vi har været helt nede i mørket og vende og står nu alligevel med en ny verdensrekord. At vi på få dage kan komme fra askerne af en brændt bil til at slå verdensrekorden understreger, at det ikke er en tilfældighed, at DTU år efter år har præsteret topresultater ved Shell Eco-marathon”, siger Thor T. Christensen, teamleder for DTU Roadrunners.

Norman Koch, Global Technical Director Shell Eco-marathon presents the 1st place award for UrbanConcept Alternative Fuel (GTL + Ethanol) to The DTU Dynamo #501, ethanol UrbanConcept, competing for team DTU Roadrunners from Technical University of Denmark, Kgs. Lyngby, Denmark during the Awards Ceremony on the final day of the Shell Eco-marathon Europe 2015 in Rotterdam, Netherlands, Sunday, May 24, 2015. (Patrick Post/AP Images for Shell)

Ud over DTU deltog også ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet ved årets Shell Eco-marathon. Team Aalborg Energy dystede i den tætbesatte klasse for brintdrevne bybiler. Her opnåede de kommende ingeniører fra Nordjylland en flot 3. plads, da deres delvist 3D-printede bil klarede, hvad der omregnet svarer til 640 km/l.

”Vi er virkelig godt tilfredse med den måde, årets løb formede sig på. Ikke nok med, at vi nåede vores mål om at forbedre vores egen rekord med 10 pct. Vi har også fået integreret de mange nye studerende på holdet på helt optimal vis”, siger Christian Jeppesen, vejleder for holdet fra Aalborg Universitet.

Appel til erhvervslivet

Ifølge associate professor fra DTU, Jesper Schramm, giver Shell Eco-marathon de studerende nogle fantastiske rammer til at få omsat teori til praksis. Men der er behov for, at endnu flere private virksomheder få øjnene op for, at de ved at bakke op om de danske hold kan bidrage til at forme fremtidens danske ingeniører.

”Løbet giver vores kommende ingeniører en unik mulighed for at teste deres viden, kompetencer og evne til teamarbejde i direkte konkurrence med universiteter fra hele Europa. Men det bliver sværere og sværere at komme videre - og også dyrere. Så sponsoropbakning er helt afgørende for, at vi kan udvikle de danske hold fremover. Her kan de danske virksomheder, der lige nu efterspørger dygtige ingeniører, gå aktivt ind og støtte op om projekter som Roadrunners og de tilsvarende, der kører på universiteterne i Aalborg og Aarhus”, siger han.

Om Shell Eco-marathon

photo from Shell eco marathon

Ved Shell Eco-marathon i Europa dyster fremtidens ingeniører i alderen 16-25 år. Hvert hold stiller med deres egenudviklede benzin-, diesel-, brint-, el-, solcelle-, gas- eller ætanol-bil. Opgaven er at køre længst muligt på det, som svarer til 1 kWh eller en liter benzin. I 2015 deltog over 200 hold og flere end 3.000 studerende i løbet.

Se resultater fra Shell Eco-marathon 2015: www.shell.com/global/environment-society/ecomarathon/events/europe/2015-results.html#iframe-L3JvdHRlcmRhbS8=

Abonnér på nyheder fra Shell på www.mynewsdesk.com/dk/shell

Yderligere information

Kontakt venligst, Jesper Brieghel, kommunikationschef i Shell, T: 4161 2480,

E: jesper-tau.brieghel@shell.com.

OM SHELL

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer. Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 317 Shell servicestationer i Danmark. Heraf 62 Shell/7-Eleven, 105 selskabsejede, 73 ubemandede Shell Express stationer og 62 forhandlerejede stationer under navne som Shell eller Select. Dertil kommer 15 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 94.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.

Værktøjer