Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

Pas på falske pop-up vinduer, SMS’er og emails

Vi har på det seneste fået flere henvendelser fra danskere, der har fået falske SMS’er eller emails med Shell anført som afsender. I beskederne bliver modtageren udråbt til vinder af en Shell-konkurrence og bedt om at indtaste personlige oplysninger inden en bestemt tidsfrist for at indløse præmien. Disse beskeder er svindel, og Shell er i kontakt med politiet og Forbrugerombudsmanden.

Vi har desværre også konstateret, at flere brugere har fået et falsk pop-op vindue op, når de har benyttet shell.dk. Her bliver brugerne under lignende påskud også bedt om personlige oplysninger. Der er ligeledes tale om svindel. Både politiet og vores webansvarlige er orienteret.

Shell udbeder sig aldrig personlige oplysninger via pop-up vinduer, SMS eller email. Vinderne af vores konkurrencer får direkte besked via et telefonopkald og bliver her ikke afkrævet yderligere oplysninger.

Hvis du har oplevet et sådant pop-op vindue, eller fået en tvivlsom SMS eller email med Shell som afsender, så må du meget gerne henvende dig til Shell Kundeservice på tlf. 70102800. Oplysningerne sendes videre til politiet.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om en henvendelse eller pop-up reelt kommer fra os.

Med venlig hilsen

A/S Dansk Shell

Værktøjer