Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

Kongen og Prinsen øverst på Grand Prix-podiet

Traditionen tro stod den første weekend i August i de klassiske bilers tegn, da det historiske racerløb Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt på Bellahøj Park.

Kongen og prinsen øverst på podiet ved Copenhagen Historic Grand Prix.

På billedet ses vinderbilen prydet med Tom K's hjelm

Vinderbilen prydet med Tom K's hjelm

Både farten og stemningen var helt i top, da Bellahøj Park for andet år i træk lagde veje til Copenhagen Historic Grand Prix og blev omdannet til en moderne racerbane.

Løbet blev traditionen tro afholdt den første weekend i august og blev samlingspunktet for mere end 30.000 bilglade fans og tilskuere, der kunne nyde synet, lyden og duften af de mange klassiske biler på allernærmeste hold.

En af de biler, der tiltrak sig mest opmærksomhed, både på og uden for banen, var den ikoniske hvide Ford Lotus Cortina med startnummer 65 og H.K.H. Prins Joachim og Kongen af Le Mans, Tom Kristensen, bag rattet.

Prinsen har kørt for det Shell-sponsorerede Team Cortina Racing siden 2003 og været med til at vinde utallige historiske løb i både ind- og udland, og kunne efter Copenhagen Historic Grand Prix tilføje endnu én til samlingen, da han sammen med den ni-dobbelte Le Mans-vinder fik kørt sejren hjem i Royal PRO/AM-løbet.   

På Team Cortina Racing finder man foruden Prins Joachim, Teamchef Martin Berner og Oscar Siesby Davidsen. Alle kører de i klassiske Ford Lotus Cortinaer, der er bygget i 1965 og sidenhen er blevet modificeret til at kunne nå toppositioner i de krævende racerløb.

Med omkring 175 hestekræfter er teamets Cortinaer cirka fire gange kraftigere end datidens ordinære Cortinaer og kan – kombineret med Shell V-Power 99 oktan – nå en topfart på over 200 km/t på langsiderne.

Den hvide Cortina med startnummer 65 har en racerhistorie, der strækker sig helt tilbage til 1965, hvor den gav baghjul til konkurrenterne i utallige løb i England.

Den engelske debut er i øvrigt årsagen til, at netop den hvide Cortina med startnummer 65 er højrestyret, mens teamets to øvrige Cortinaer er venstrestyret. 

Alle tre biler fra Team Cortina, deltog i det publikumspopulære Royal PRO/AM-løb, der af mange betegnes som hovedattraktionen ved Copenhagen Historic Grand Prix, hvor én professionel racerkører bliver sat sammen med én dygtig amatør.

Teamet skiftes så til at køre bilen, og det team med flest omgange efter 30 minutter hyldes som vinder af Royal PRO/AM.

Martin Berner fik selskab i sin Cortina af tidligere teamkammerat med Tom Kristensen, Marco Werner mens Oscar Siesbye Davidsen kørte med Le Mans-køreren og Tom Kristensens nuværende teammakker, Lucas di Grassi.

Efter at have kørt de indledende heat blev alle tre biler fra Team Cortina kvalificeret til Finalen i Royal PRO/AM, der blev afholdt søndag eftermiddag.

Efter 30 nervepirrende minutter fuld af tempo, overraskelser og underholdning i allerhøjeste gear, kunne Kong Tom og Prins Joachim lade sig hylde som vindere af Royal PRO/AM og være med til at markere afslutningen på dette års fantastiske Copenhagen Historic Grand Prix. 

På fotoet ses hele køreropstillingen til Royal Pro/AM

Køreropstillingen til Royal Pro/AM