Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

28,9 km på hver eneste liter Shell FuelSave blyfri 95

Det rette brændstof og de bedste køretips kan få dig langt på literen. Det beviste stribevis af danske bilister ved Shells DM i Brændstof. Vinderen kørte imponerende 28,9 km/l ved blandet kørsel i både by, på landevej og motorvej.

Brændstoføkonomisk kørsel er blevet lidt af en folkesport. For flere og flere bilister har fået øjnene op for, hvor meget længere man med nogle enkle tips kan komme på literen.

Det var udgangspunktet, da Shell sammen med landets største kommercielle radiostation NOVA fm den 28. april begyndte at avertere efter brændstofbevidste bilister, der var friske på at tage udfordringen op om at kæmpe ved DM i Brændstof og få muligheden for at vinde en bil.

Kør langt med en kendt

14 dages radiokampagne og et væld af konkurrencedeltagere senere var 5 sjællændere, 5 fynboer og 5 jyder fundet og klar til i weekenden 9.-11. maj at duellere om at vinde retten til at repræsentere deres landsdel sammen med en kendt co-driver.

I den sjællandske bil sad radiovært Mai-Britt Vingsøe klar. I den fynske ventede sangerinde Julie Berthelsen. Og i den jyske bil standupkomikeren Torben Chris. 

Opgaven var ganske enkel: Alle skulle køre en fastlagt rute på ca. 10 min. Og vinderen var den, der havde brugt mindst muligt brændstof.

Populær blandt radiolyttere og facebookbrugere

Som ambassadør for Shell FuelSave var racerkører Casper Elgaard vært ved hvert arrangement og gav deltagerne de sidste tips og tricks til at vride de fleste meter ud af hver eneste dråbe. En mission, der må siges at lykkes, når man så de femten kørere komme rigtig langt på literen. 

Trods tætte konkurrencer lykkedes det dog at finde tre yderst værdige repræsentanter, der sammen med deres kendte co-driver var klar til finalen ved DM i Brændstof den 13. maj. Den bød på fire etaper på samlet godt 100 km og med blandet kørsel på landevej, motorvej og med bykørsel.

Det hele blev transmitteret live i radioen og delt på facebook, hvor mere end 261.000 visninger vidner om en populær event. 

Vandt en bil

Vinderne af DM i brændstof

Omkring kl. 13.30 var kilometer kørt og forbruget målt op og kontrolleret af certificeret kør grønt-instruktør fra Trafikstyrelsen, Michael Olsen. Resultatet viste et imponerende gennemsnit på over 28 km pr. liter kørt på dagen – og med det fynske hold som de allerbedste med hele 28,9 km kørt på hver eneste liter.

Ditte Marie Stolberg fra Svendborg kunne dermed køre hjem til Fyn som den nye ejer af førstepræmien – en splinterny Skoda Citigo. Sjællænderne tog 2. pladsen, der gav Jeannette Kvick fra Slagelse et års forbrug af brændstof til en værdi af 15.000 kr., mens Kurt Sørensen fra Ørum i Jylland indkasserede brændstof til en værdi af 7.500 kr. som nr. 3.

– Det overrasker de fleste hvor meget længere, man kan komme på hver eneste liter når først, man ved, hvordan det skal gøres. Men får man gjort nogle af de små tips til vane i sin daglige kørsel, kommer man hurtigt flere kilometer længere på hver eneste liter. Og at det let kan lade sig gøre, har vi jo tydeligt fået vist i dag, rundede Casper Elgaard af, da den stolte vinder blev kåret.

 

Nogle af de tips, som Casper Elgaard gav til deltagerne, var

  • Dæktryk. Sørg for at have det rette dæktryk. Mange bilister glemmer at tjekke dæktryk jævnligt. Og et dæktryk, der er 20 % for lavt koster op til 10 % ekstra brændstof. 
  • Kørestil. For mange opbremsninger, kørsel i for lavt gear og kørsel med for høj hastighed koster brændstof. Forskellen på at køre 130 km/t i stedet for 110 km/t kan betyde et brændstofforbrug, der er op til 20 % højere. 
  • Brændstof. Mange mennesker tror, at brændstof bare er brændstof. Men der er forskel på sammensætningen og kvaliteten af brændstof. Shell FuelSave er udviklet til at kunne køre lidt længere på literen i forhold til gennemsnitlig brændstof. 
  • Aircondition. Brug af bilens aircondition koster overraskende meget brændstof. Brug af aircondition-anlægget kan øge brændstofforbruget med op til 15 %. Så kan du nøjes med at bruge ventilationssystemet, er der mange ekstra kilometer at hente.
  • Unødvendig vægt. Fjern unødvendig bagage fra bagsæde og bagagerum. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at 100 kg ekstra vægt øger brændstofforbruget med 4 %.