Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

En verden af energi

Shell Eco-marathon

Når årets Shell Eco-marathon skydes i gang d. 15. maj, åbner Shell Energy Lab samtidig dørene for et tusindtals publikum. Det avancerede energi-eksperimentarium åbenbarer en verden af energi for børn og voksne.

Sidste år gæstede over 40.000 publikummer Shell Eco-marathon, da løbet for første gang fandt vej til offentligheden i Rotterdams gader. En populær attraktion ved den lejlighed var Shell Energy Lab, et kæmpe læringscenter fokuseret på at lære børn og voksne om forskellige energiformer gennem leg, videoer og interaktive udstillinger.

”Shell Energy Lab giver en ekstra dimension til Shell Eco-marathon ved at engagere publikum i energi og læren om, hvad energi er, og hvordan vi skaber energi. På den måde er ’the lab’ et fantastisk spejl på den indsats, som de studerende, der deltager i Shell Eco-marathon, gør for at sætte nye rekorder i deres hyper-energieffektive biler,” siger Signe Thorup, kommunikationspartner i Dansk Shell.

Blandt de interaktive udstillinger, de besøgende kan opleve på egen krop, er et Mini Eco-marathon. Her bygger børn saltvandsdrevne miniaturebiler og dyster i at køre længst muligt på et skud saltvand.

En anden sjov og lærerig udfordring er den menneskelige trædemølle, hvor det handler om at drive en gigantisk, gennemsigtig bold rundt og derved skabe energi nok til at koge en kedel vand.

Endelig giver Shell Energy Lab naturligvis publikum muligheden for at puste ud og fordøje de mange indtryk ved sidelinjen af Eco-marathon-banen. Der vil de fra nærmeste hold opleve studerende fra hele Europa dyste om at køre længst muligt på mindst mulig energi i deres selvdesignede og –byggede køretøjer.

Eco-marathon kort fortalt

Shell Eco-marathon samler hvert år tusinder af studerende fra tekniske skoler og universiteter i hele Europa. I år deltager mere end 3.000 studerende i 224 hold fra 24 lande med deres egenudviklede benzin-, diesel-, brint-, el-, solcelle-, gas- eller ethanol-biler.

Over de tre dage konkurrencen varer, kæmper holdene for at køre så langt som muligt på det, der svarer til en liter benzin. I klassen for prototype-biler klarer de bedste hold mere end 3.000 km/l, mens hold i klassen for små bybiler, der i princippet kunne køre på vejene, præsterer over 610 km/l.

Årets Shell Eco-marathon bliver afviklet fra d. 15-19. maj i Rotterdam.

Kontakt

For mere information kontakt venligst:

Signe Thorup, kommunikationspartner i Dansk Shell, T: 4161 2977, M: signe.thorup@shell.com