Jump menu

Main content |  back to top

News and Media Releases

DANSK FINALEPLADS VED EUROPEAN DRIVER COMPETITION 2013

Snart pakker Carsten Hansen fra KD Logistik ApS kufferten for at repræsentere Danmark ved Shells European Driver Competition i Tyskland.

Virksomheder og chauffører dyster igen i år ved finalen Shell FuelSave Partner European Driver Competition 2013. Her samles de bedste chauffører blandt Shells mange FuelSave Partner kunder i Europa for at kåre årets mest brændstoføkonomiske chauffør.

I år sker det med dansk deltagelse i form af chauffør Carsten Hansen og ejer Kim Dybdahl fra KD Logistik, når finalen løber af stablen den 13. juni i Augsburg i Tyskland.

Carsten Hansen og Kim Dybdahl får følgeskab af deltagere fra Østrig, Belgien, Tyskland, Ungarn, Holland, Polen og Storbritannien.

”Konkurrencen i Tyskland udspringer af vores daglige arbejde med at hjælpe transportbranchen til at reducere brændstofforbrug og -omkostninger. Omdrejningspunktet  er vores avancerede brændstofstyringssystem, Shell FuelSave Partner, der giver transportører og deres chauffører konkret indblik i det store potentiale, der ofte er for at sænke brændstofomkostningerne,” siger Line Edlefsen, Marketing Manager i Dansk Shell.

Eksperter i økokørsel

Finalen ved Shell FuelSave Partner European Driver Competition samler de bedste af mere end 1.300 chauffører fra 35 virksomheder rundt om i Europa. Finalisterne er udpeget af tekniske eksperter fra den tyske kontrolorganisation DEKRA og Shell på baggrund af detaljerede køredata fra netop Shell FuelSave Partner systemet.

I finalen måles chaufførernes præstationer mht. køreadfærd og brændstofforbrug ved hjælp af FuelSave Partner-systemet. Alle data indsamles og verificeres i samarbejde med DEKRA.

Vinder-virksomheden i finalen kan køre hjem med et kursus i brændstoføkonomisk kørsel til en værdi af 3.000 euro. Til den vindende chauffør venter en køredag hos Ferrari, mens nummer to kan se frem til en køredag med Porsche. Begge præmier inkluderer rejse og ophold for to personer.

European Driver Competition blev afholdt første gang i 2012. Her løb en polsk chauffør med æren og førstepræmien.

Om Shell FuelSave Partner

Systemet indsamler oplysninger om forbrug, optankninger, kørselsmønstre og køreadfærd for hver chauffør i en flåde og kortlægger professionelle transportørers brændstofforbrug ned til mindste detalje. Det giver et konkret udgangspunkt for at arbejde med forbedringer i kørselsrutiner, mm. og dermed nedbringe brændstofforbruget. FuelSave Partner-systemet har vist sig at give kunderne besparelser på op til 10 pct. på brændstofomkostningerne.

Se mere om Shell FuelSave Partner European Driver Competition: www.european-driver-competition.com/dk/

Yderligere information

Kontakt venligst, Line Edlefsen, marketing manager i Dansk Shell, Mobil: 4057 1594, E-mail: line.edlefsen@shell.com.

 

Om Dansk Shell

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer.

Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 306 Shell servicestationer i Danmark, heraf 63 Shell/7-Eleven, 62 forhandlerejede, 123 forpagterdrevne og 58 ubemandede Shell Express stationer. Dertil kommer 16 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 87.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.