Jump menu


Secondary Navigation | back to top

Main content |  back to top

News and Media Releases

Kortsvindel bekymrer transportbranchen

Ny rundspørge fra Shell og transportorganisationen ITD viser, at misbrug af brændstofkort bekymrer beslutningstagere i transportindustrien. Netop derfor arbejder Shell med avancerede værktøjer for at forebygge og opsnappe mulig svindel med euroShell Card.
euroShell Card

Det er ikke kun den almindelige forbruger, som gør klogt i passe godt på deres kreditkort. Også ansatte i transporterhvervet og servicevirksomheder risikerer, at kriminelle kaster lange blikke efter deres brændstofkort.

”Korttyveri og –svindel er desværre et relativt konstant problem. Det viser den konstante, globale overvågning af vores euroShell Card, som vores anti-fraud enhed foretager. Vi kan også se, at der en vis bekymring omkring korttyveri i markedet, når vi spørger virksomhederne,” siger Line Edlefsen, marketing manager i Shell med henvisning til f.eks. en rundspørge om emnet, som Shell netop har lavet.

Daglig bekymring

I Shells rundspørge svarer 41 pct. af beslutningstagere fra små og store transportvirksomheder, der deltager, at de har en reel, daglig bekymring omkring misbrug af virksomhedens dieselkort. For samtidig med, at brændstofkort gør det nemt for virksomheder og medarbejdere, er de interessante for kriminelle, fordi kortene gør det muligt at købe brændstof mm. på bl.a. Shells stationer. Og så ved korttyve og –svindlere også, at chauffører omgås kort og PIN-koder lidt for lemfældigt.

”Selv om det i vores rundspørge ’kun’ er 18 pct., der faktisk har oplevet kortsvindel, ser vi, at der er en reel bekymring for, at kort bliver misbrugt. Derfor har mange også indført politikker for, hvordan chaufførerne skal opbevare dieselkort og ikke mindst PIN-koder. F.eks., om ikke at skrive koden bag på kortet eller opbevare kode og kort sammen. Men når det kommer til at supplere regler med tekniske løsninger, som forebygger og opdager svindel hurtigt, er tallene betragteligt lavere,” forklarer Line Edlefsen.

Voksende problem

Ca. halvdelen af de adspurgte rundspørgen venter, at kortmisbrug og -tyveri er et problem i vækst. Det billede bekræftes af Shells globale anti-fraud enhed, som dagligt overvåger millioner af transaktioner på Shells brændstofkort. Her viser data, at korttyveri fortsat er den største trussel. Tæt forfulgt af kortkopiering, der vokser – også her i Norden.

”I takt med, at vi forbedrer vores sikkerhedssystemer, udvikler de kriminelle nye metoder. Det ser vi med kortkopiering, hvor man med små automater, der kan købes på nettet, kopierer magnetstrimlen på et ’lånt’ kort og så lægger det tilbage i chaufførens lomme eller i bilen, uden at nogen opdager det,” forklarer Line Edlefsen og fortsætter.

”Derfor har Shell udviklet en unik kortløsning, hvor vi supplerer sund fornuft med avanceret teknologi. Bag vores euroShell Card ligger et hav af muligheder for at opstille alarmer og politikker for medarbejdernes kortbrug. Og senest har vi som de første indført realtime overvågning, hvor vi scanner og opfanger mistænkelige transaktioner med det samme. Det gør det muligt for Shells kunder, at blive adviseret med det samme, hvis vi opfanger noget usædvanligt i deres transaktioner.”

Selv om Shells realtime overvågning øger reaktionstiden på mistanke om kortsvindel, er det langt fra alle alarmer, der gemmer på onde hensigter. I øjeblikket håndterer Shells kundeservice typisk 10-15 mistænkelige transaktioner om dagen for Danmark og Norge. Globalt set opfanger Shell hver dag omkring 1.500 alarmer, der efterforskes nærmere.

Værktøjer