Jump menu

Main content |  back to top

Det er nemlig dig, som står ansigt til ansigt med kunden, og din vigtigste opgave, uanset jobtype, er at give kunden den optimale service. Med et smil.


Som virksomhed, forsøger vi konstant at forbedre hvad vi gør og hvordan vi gør det. Exceptionel kundeservice er en hjørnesten i vores forretning og vi er altid på udkig efter ambitiøse, salgs- og resultatorienterede medarbejdere til at hjælpe os med at opnå dette. Ved at kombinere vores erfaring, ressourcer og støtte med vore retaileres lederskab, positive attitude og lidenskab for detailhandel, kan vi skabe en stærk alliance, hvor du kan spille en afgørende rolle og gøre forskellen virkelig.


Bag dig har du et stærkt brand, der hører til blandt verdens største med en global organisation i mere end 110 lande. Over hele verden har vi 45.000 servicestationer og servicerer mere end 20 mio. kunder om dagen. I Danmark har vi 220 stationer, der giver kunden den bedste service med et smil. Hver dag. Ved hvert besøg.

Arbejdet på en servicestation er meget alsidigt med mange forskellige arbejdsopgaver. Mange af vores forretninger har desuden åbent hele døgnet, hver dag året rundt, så der er god mulighed for at finde en arbejdstid, der passer dig. Der er derfor mulighed for såvel fuldtidsjob, som fritidsjob.


Vore retailere arbejder med forskellige stillingsbetegnelser og organisatoriske opbygninger, men i hovedtræk er der følgende muligheder for job på en Shell station:


Forretningschef / Daglig leder
Som forretningschef varetager du det det daglige driftsansvar og den daglige ledelse af servicestationen. I samarbejde med retaileren har du ansvar for regnskab, økonomi, varelager / -bestilling, salg, motivation og udvikling af dine medarbejdere. Hvis du trives med ansvar, og formår at levere resultater, samtidig med at du har øje for dine medarbejdere, så er jobbet som forretningschef noget for dig.

Souschef / lederaspirant
Souschefen er forretningschefens højre hånd og vil ofte være en yngre medarbejder med ambitioner og evner til at blive forretningschef. I samarbejde med forretningschefen assisterer souschefen med den daglige drift og vil ofte have egne ansvarsområder. Hvis du gerne vil snuse til jobbet som leder og påtage dig ansvar, er jobbet som souschef rigtigt for dig.


Butiksassistent / fuldtidsmedarbejder (dag / nat)
 Som butiksassistent spiller du en nøglerolle for forretningen, da det ofte vil være dig, der møder kunden bag kassen og i butikken. Støttet af forretningschefen og retaileren er det dit ansvar at yde kunden en god service med et smil – hvad enten det drejer sig om bakeoff, fastfood eller motorolie. Du får en enestående mulighed for at gøre en forskel i kundeoplevelsen. Hvis du er til en dynamisk hverdag og kan lide at have med mennesker at gøre, så er jobbet som butiksassistent lige dig.


Afløser / butiksassistent – deltid
Som afløser har du som oftest tilsvarende opgaver som en fuldtidsbutiksassistent, men vil ofte arbejde uden for normale arbejdstimer, dvs. efter kl. 16. Så hvis du gerne vil have et fleksibelt studiejob med mulighed for flere / færre timer alt efter dit behov, så er et job som afløser en mulighed for dig.

Der bliver løbende opslået nye jobs for vores servicestationer. Så er du på udkig efter et spændende job, er det er en god idé at holde øje med denne side.

Er der ikke opslået et job nær dig, er du altid velkommen til uopfordret, at tage kontakt til en servicestation for at høre nærmere om jobmulighederne.

Værktøjer