Lorries and Buses crossing the Great Belt Bridge

Med den nye Shell Express station får bilister og transportchauffører nu mulighed for at tanke benzin og diesel helt tæt op ad E20 Fynske Motorvej ved Storebæltsbroen. Med en beliggenhed kun hundrede meter fra sidste afkørsel inden broen, og med en flot udsigt over bælt og bro, byder den nye station på en nem og hurtig mulighed for at tanke på vejen tværs over Danmark. Den nye station byder naturligvis på alle Shells kvalitetsbrændstoffer. Fra FuelSave blyfri 95 og diesel til Shell V-Power 99 oktan og Danmarksnyheden Shell V-Power Diesel, som er vores højst ydende og mest effektive diesel.

”Vi har en ambition om at styrke vores stationsnetværk og udbygge det med velbeliggende tankstationer. Med den nye Shell Express på havnen i Knudshoved har vi 209 stationer og en god landsdækkene spredning. Og vi ønsker at sikre bilister og erhvervschauffører endnu bedre adgang til Shells kvalitetsbrændstoffer fremover. Derfor kommer vi også til at se en klar forøgelse af antallet af stationer under Shell navnet de kommende år”, siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som driver Shell stationsnettet i Danmark.

Tyvstarter med åbningen for Lastbiler

Erhvervschauffører kan allerede nu benytte faciliteterne med at tanke vores FuelSave Diesel ved Knudshoved, da det nye truckanlæg står klar fredag den 7. juli. Private bilister kan begynde at tanke på den nye Shell Express station i løbet af august.

For mere information, kontakt:

Retaildirektør Søren Møller Maretti, tlf. 2220 0467, e-mail: sma@dccenergi.dk

Om DCC Energi og netværket af Shell stationer

DCC Energi er en hastigt voksende energikoncern i Danmark. Selskabet er den største forhandler af kvalitetsprodukter fra Shell og Gulf og driver netværket af Shell-stationer herhjemme. DCC Energi forsyner Danmark med en bred vifte af brændstoffer og energiprodukter. DCC Energi omsætter årligt for ca. 5,6 mia. kr. og har 125 ansatte. Se mere på www.dccenergi.dk